Børn er forskellige, og deres vanskeligheder kan vise sig på mange
forskellige måder.
Her er nogle eksempler på angst og depressive symptomer. Det typiske er, at barnet har ændret sig i forhold til det normale for alderen på en eller flere måder:
- Er konstant bekymret og stiller mange spørgsmål for at blive beroliget
- Vil ikke være alene hjemme bare et øjeblik eller sove alene i sin egen seng
- Er specielt bange for – eller undgår – sociale situationer, hvor han/hun skal være sammen med mange mennesker, møde nye mennesker eller gøre noget, mens andre ser på
- Har alvorlige anfald af panik, der kommer ”som lyn fra en klar himmel” og tilsyneladende uden nogen særlig årsag
- Viser overdreven frygt for bestemte situationer eller ting såsom mørke, hunde, blod, tandlæge og lægebesøg, menneskemængder eller det at være væk hjemmefra
- Klager over hovedpine, mavepine eller kvalme, er bange for at kaste op, bliver svimmel, tør i munden, får hjertebanken, kvælningsfornemmelse eller kan ikke få vejret
- Er meget trist, ulykkelig, ked af det eller græder meget
- Bliver sur og irritabel over små ting og er svær at opmuntre
- Virker træt og keder sig hele tiden
- Mangler lyst eller interesse i ting, som plejer at være spændende for det at lave
- Spiser meget mere eller meget mindre end normalt
- Har svært ved at falde i søvn eller sover mere end sædvanligt
- Virker opkørt eller rastløs meget af tiden
- Føler sig værdiløs eller har overdreven skyldfølelse, ser sort på fremtiden
- Har fået usædvanligt svært ved at koncentrere sig sammenlignet med tidligere
- Stigende skolefravær
Adfærdsmæssige vanskeligheder kan også vise sig på mange forskellige måder. Der er ofte tale om længerevarende problemadfærd, der måske opfattes som en del af barnets personlighed
- Har mange raserianfald
- Kommer tit op at skændes eller slås med andre
- Er ulydig, ignorerer regler eller nægter at følge beskeder
- Bliver ofte irettesat eller skældt ud både/enten hjemme og/eller i skolen
- Giver andre skylden for sine egne fejl eller dårlige opførsel
- Er meget nærtagende og bliver nemt vred og forurettet
- Stigende skolefravær