Hvad er PPR Aalborgs kriseteam?

PPRs kriseteam består af psykologer med efteruddannelse inden for krisepsykologi, der i samarbejde med skolens faste PPR-psykolog kan bistå skolen, når elever oplever eller berøres af en voldsom hændelse.

I hvilke situationer kan PPR Aalborgs kriseteam tilkaldes?

PPRs kriseteam kan tilkaldes, når skolens lokale omsorgsplan med assistance fra distriktspsykologen vurderes som ikke tilstrækkelig omfattende i forhold til en alvorlig ulykke eller en voldsom hændelse, som involverer elever direkte eller indirekte. Det kan dreje sig om voldsomme hændelser på skolen eller i forbindelse med eksterne skoleaktiviteter eksempelvis ekskursioner og lejrskoler. Kriseteamet kan i særlige tilfælde også tilkaldes, hvor den voldsomme hændelse har fundet sted uden for skoletiden.

Hvilke indsatser kan PPR Aalborgs kriseteam tilbyde?

PPRs kriseteam kan yde hjælp til skoleleder, personale, elever og forældre.

Skoleleder:

Rådgivning og sparring i forhold til krisestyring (Elever, forældre, lokalsamfundet, pressen m.fl.).

Personale:

Informationer om børn og unges almene reaktioner i forbindelse med voldsomme hændelser og vejledning til at drage omsorg for gruppen. Rådgivning og vejledning i forhold til omsorgsopgaven rettet mod elever.

Elever:

Elever, som har været vidne til en voldsom hændelse Indirekte indsats gennem vejledning og rådgivning til skolens personale i forhold til omsorg for eleverne.

Gruppesamtale med direkte berørte elever, hvor dette vurderes hensigtsmæssigt af kriseteamet.

Gruppesamtale gennemføres tidligst 24 timer efter hændelsen. Kun i helt særlige tilfælde tilbydes der individuelle samtaler med elever, hvor målet er at afdække eventuelle behandlingsbehov.

Skolens øvrige elever:

Indirekte indsats via rådgivning til skolens personale i forhold til omsorg for eleverne.

Forældre:

Forældre til børn som har oplevet en voldsom hændelse Information om børn og unges almindelige reaktioner i forbindelse med ulykker og voldsom hændelser herunder forældres omsorgsopgave i forhold til børn.

Læs folderen på PPRs hjemmeside: Når børn oplever eller berøres af en voldsom hændelse: Information til forældre og professionelle.

Skolens øvrige forældre:

Information om børn og unges almene reaktioner i forbindelse med ulykker og voldsomme hændelser herunder omsorgsopgave i forhold til børn.

Anden bistand:

Bistand til den ulykkesramte elev Hjælp til ulykkesramt elev, hvor det vurderes, at der er behov for krisehjælp eller psykologisk bistand, søges via praktiserende læge eller Psykiatrisk Skadestue og Modtagelse. T: 97643700.

Ved masseskadesituationer og særlige ulykker (10 eller flere tilskadekomne) udløses regionens beredskab herunder AMK (Akut Medicinsk Koordinering).

Bistand til kriseramt personale Jf. Forvaltningens Beredskabsplan kan skolens ledelse rekvirere psykologbistand og krisehjælp hos Falck Healthcare, T: 7010 2012.

Tilkaldelse af PPR Aalborgs kriseteam Inden for almindelig arbejdstid kan der rettes henvendelse til PPRs Aalborg kriseteam på T: 93520222. PPRs kriseteam indsats varetages som regel af to psykologer eventuelt bistået af distriktspsykologen.

Ved henvendelse til PPRs kriseteam med ønske om indsats vil rekvirenten blive bedt om at besvare følgende spørgsmål:

Institutions navn:

• Kontaktperson / koordinator for skolens indsats
• Kort beskrivelse af ulykken / den voldsomme hændelse
• Elever, som har været vidner til hændelsen (Målgruppe for teamets intervention)
• Hvad har skolen allerede foranstaltet i forhold til: - Vidner (Elever som oplevede hændelsen) - Øvrige elever - Personalet - Forældre
• Hvilken hjælp vurderer skolen, den har brug for fra kriseteamet

Nedenstående er eksempler på hændelser og ulykker, der kan forekomme på skoler samt muligheder for hjælp og vejledning.

Ved mere omfattende ulykker bør Forvaltningens ledelse informeres. 1. Hændelser som omfatter en enkelt elev (F.eks. dødsfald i en familie):

Nedenstående er eksempler på hændelser og ulykker, der kan forekomme på skoler samt muligheder for hjælp og vejledning.

Ved mere omfattende ulykker bør Forvaltningens ledelse informeres.

1. Hændelser som omfatter en enkelt elev (F.eks. dødsfald i en familie):

• Skolens Omsorgsplan 
• Rådgivning fra skolens PPR-psykolog

2. Hændelser som omfatter flere elever i en klasse (F.eks. trafikulykke, dødsfald blandt skolens personale):

• Skolens Omsorgsplan
• Rådgivning fra skolens PPR-psykolog – Eventuelt PPR’s Kriseteam
• Kommunikationsrådgivning fra Forvaltningen

3. Hændelser som omfatter alle elever i en klasse (F.eks. trafikulykke, klasse, kammerats dødsfald):

• Skolens Omsorgsplan
• Rådgivning og bistand fra PPR’s Kriseteam/Skolens PPR-psykolog
• Klassesamtaler ledet af klassens lærere eller psykolog fra PPR’s Kriseteam
• Kommunikationsrådgivning fra Forvaltningen

4. Hændelser som omfatter alle elever på en skole
(F.eks. bombetrussel, skoleskydning, brand, miljøuheld):

• Skolens beredskabsplan
• Etablering af krisestyringsgruppe bl.a. med inddragelse af PPR’s Kriseteam og repræsentanter fra Forvaltningen og kommunikationsteamet.

5. Hændelser som omfatter personale på skolen: 

• Forvaltningens Beredskabsplan
• Falck Healthcare, Telefon 7010 2012

Før en voldsom hændelse Skolens forskellige beredskabsplaner (brand, skoleskyderi og bombetrusler m.fl.) samt skolens Omsorgsplan for elever bør hele tiden ajourføres med bl.a. oplysninger om relevante ressourcepersoner og informationsprocedurer. Kontaktlister (telefon, maillister m.v.) bør altid være opdaterede.

Når en voldsom hændelse indtræffer - skoledeldelsen:

• Med potentielt ukendte problemstillinger
• I en situation hvor der skal træffes hurtige afgørelser
• I en følelsesmæssig turbulent situation

Målet med skoleledelsens indsats i forhold til elever, der oplever eller berøres af en voldsom hændelse, er at:

• Medvirke til at eleverne får den nødvendige støtte og omsorg
• Medvirke til at skabe en sikker base midt i usikkerheden og magtesløsheden
• Fremme genetableringen af en normal hverdag på skolen

Skoleledelsens første opgave er at:

• Skabe sig overblik over hændelsen

Hvad er der sket?

Hvem er påvirket af hændelsen?
Hvilke særligt udsatte elever/grupper er der på skolen? Overvej kontakt til PPR’s kriseteam (Telefon: 9852 0222 før kl. 15.
Herefter Telefon: 2520 6151)

Derefter er det skoleledelsens opgave at:

• Oprette en logbog over hændelsesforløbet (Se fakta-side)
• Tage stilling til, om der skal oprettes en krisestyringsgruppe (Se fakta-side)
• Kontakte de berørte elevers forældre (Se fakta-side)
• Giv og søg information.

I forbindelse med voldsomme hændelser kan der opstå mange forskellige versioner af forløbet, hvorfor usandfærdige beretninger, som kan skabe unødvendig ængstelse blandt eleverne og forældre, bør imødegås. 

Informere personale og øvrige forældre m. fl. om hændelsesforløbet:

Inviter eventuelt forældrene til et informationsmøde om hændelsesforløbet. Vær opmærksom på, at eventuelt fraværende personale også informeres.

Inddrage skoles personale:

For at genetablere skolens normale funktionsniveau er det vigtigt, at skolens personale fortsat fremstår som rollemodeller for eleverne. Samtidig kan dette medvirke til at mindske følelsen af magtesløshed blandt personalet.

Holde fast i de rutiner, der er mulige på skolen:
Eksempelvis morgensang og undervisning, da dette kan medvirke til at genoprette en grad af normalitet og forudsigelighed.

Tænke på skolen som lokalt mødested:

Når der sker dramatiske hændelser på en skole, som omfatter flere elever og forældre, kan skolen være et vigtigt mødested. Vær derfor opmærksom om det kan være hjælpsomt at holde skolen åben uden for normal åbningstid.

Håndtere henvendelser fra pressen:

For at sikre korrekte oplysninger til pressen og for at beskytte eleverne i forhold til opsøgende pressemedarbejdere, er det vigtigt at pressehåndteringen varetages af skolelederen eller skolechefen. 

Vær samtidig opmærksom på, at det ikke er muligt at styre den informationsspredning, som går via sociale medier og hvor hastigheden her ofte overstiger den information, der udgår fra skolen (Se fakta-side).

Kontakt forvaltningens Kommunikationsteam for råd og vejledning om pressehåndtering og sociale medier.

Efter den voldsomme hændelse:

Efter en voldsom hændelse på en skole er det nødvendigt at være opmærksom på, om der er elever eller personale, som har brug for en særlig indsats eller hjælp.

Der bør også være opmærksomhed på, at nogle elever kan have brug for særligt hensyn i en længere periode, end man måske forventer det.

Derudover kan det være hensigtsmæssigt at evaluere skolens beredskabsplaner for eventuelt at justere disse, ud fra de erfaringer, man aktuelt har gjort sig. Eksterne personer, som har været involveret i hændelsesforløbet, kan med fordel inviteres til deltagelse i evalueringen.

Fakta:

Logbog over hændelsesforløbet Fra første færd bør skolelederen sikre, at deres føres logbog over hændelsesforløbet. Af logbogen bør der fremgå følgende: Dato, klokkeslæt, hændelser, beslutninger, handlinger, kommunikation m.v. Skema til logbog findes på PPR-Aalborgs hjemmeside under PPRs Kriseteam: www.ppr-aalborg.dk

Krisestyringsgruppe:

En krisestyringsgruppe kan med fordel nedsættes, når flere af skolens elever oplever eller berøres eller af en voldsom hændelse. Formålet med gruppen er at sikre koordineringen, kommunikationen og varetagelsen af de mange indsatser, der kan være påkrævet i sådanne situationer. Én person i krisestyringsgruppen skal have kontaktopgave i forhold til Børn og Unge. Gruppen bør kunne mødes i lokale med adgang til white-boards, PC samt telefoner.

Sammensætningen af krisestyringsgruppen vil afhænge af den konkrete hændelse. Følgende personer bør som hovedregel altid være i gruppen: Skolechef eller sekretariatschef, den samlede skoleledelse samt én eller flere repræsentanter fra PPRs Kriseteam, samt en repræsentant fra Kommunikationsteamet.

Desuden kan krisestyringsgruppen, suppleres med repræsentanter fra Familiegruppen, politiet og personer fra lokalsamfundet.

Forældreinformation:

Informationen bør omhandle følgende forhold: Hvilken form for ulykke, der er sket
Hvad skolen har gjort umiddelbart efter ulykken?

Hvordan eleven efter omstændighederne har det?

Hvad skolen gør for at undgå lignende tilfælde?

Hvem man kan kontakte, hvis der er spørgsmål?

Hvilken indsats man iværksætter overfor eventuelle øjenvidner/klassekammerater/andre?

Eventuel invitation til informationsmøde.

Overordnet om pressehåndtering og forældrekommunikation:

Krisekommunikation har til formål at informere og berolige. Når den voldsomme hændelse opstår, skal man derfor have styr på, at informationsstrømmen er hurtig og korrekt. Kontakt derfor altid med det samme Kommunikationsteamets pressevagt for bistand.

Pressehåndtering:

Forvaltningens Kommunikationsteam kan bistå med hjælp og vejledning til udtalelser og udmeldinger til pressen og offentligheden eks. via skolens/forvaltningens Facebook-sider.

Forældrekommunikation:

Forældre skal informeres hurtigst muligt, når en krise rammer. De skal i videst mulig omfang have information og viden om, hvor informationen kan tilgås (AULA, Facebook, SMS-service, politiets Twitter osv.), før eventuel pressedækning af en begivenhed.

Styringslog – Krisestyring når børn oplever eller berøres af en voldsom hændelse

Dokumentet skal indeholde:

Dato

Klokkeslæt

Hændelser, beslutninger, handlinger, kommunikation m.v. samt ansvarshavende.

Baggrund

Dette materiale er udarbejdet af PPR Aalborgs kriseteam med henblik på at støtte forældre og fagpersoner, der skal hjælpe børn, der har været vidne til eller berørt af en voldsom hændelse. Rådene kan også bruges til at hjælpe børn, der befinder sig i andre former for kriser, som fx tab og sorg.

Hvilke reaktioner kan du forvente?

Det er helt normalt, at en voldsom hændelse påvirker et barn både psykisk og fysisk, og at barnet kan reagere stærkt og voldsomt, også når chokket har lagt sig. Børn udtrykker sig anderledes end voksne, men kan opleve de samme følelser. Barnets reaktioner er et tegn på, at hændelsen bearbejdes, og at barnet forholder sig til det skete.

Reaktionerne afhænger bl.a. af barnets alder, barnets personlighed og karakteren af hændelsen. I det følgende kan du læse om nogle af de almindeligste reaktioner hos et barn. At være forberedt på reaktioner kan gøre det lettere at forstå og drage omsorg. Barnet udviser ikke nødvendigvis alle tegn; det kan have andre reaktioner, men også opføre sig næsten som det plejer.

Almindelige reaktioner

Fysiske reaktioner:

Kroppen kan reagere på forskellige måder. Barnet kan klage over mavepine, hovedpine, svimmelhed eller kraftig hjertebanken. Mindre børn, der er blevet renlige, kan begynde at tisse i bukserne igen. Det er kroppens tegn på, at den er i alarmberedskab pga. den uventede hændelse. Det er også normalt at være ekstra træt i en periode.

Humørsvingninger:

Barnet kan let blive frustreret eller irritabel, og der kan komme voldsomme vredesudbrud. Børn går i højere grad end voksne ind og ud af de svære følelser og har brug for at lege som de plejer. Jo ældre et barn er, desto større er dog risikoen for, at det pludselig får dårlig samvittighed over at have det sjovt.

Uro/rastløshed/koncentrationsvanskeligheder:

I tiden, hvor den voldsomme hændelse fylder særlig meget, kan barnet opleve at have tankemylder, have svært ved at samle tankerne og koncentrere sig. Hukommelsen kan også opleves svækket.

Søvnproblemer:

Barnet vil kunne opleve utryghed ved sengetid og kan have svært ved at falde i søvn. Det kan være, at barnet kun sover let og har mareridt. Nogle børn får et stort ønske om at sove ved forældrene en tid.

Angst for adskillelse:

I tiden efter hændelsen kan barnet være bange for at blive adskilt fra sine forældre. Barnet kan søge sine forældres beskyttelse af frygt for, at den voldsomme hændelse eller andet uventet kan ske igen.

Bekymringer:

Barnet kan begynde at bekymre sig om ting, som børn normalvis ikke skænker mange tanker. Bekymringerne kan komme til udtryk på forskellige måder, fx ved at barnet stiller direkte spørgsmål om døden eller begynder at bekymre sig om noget, det har set gennem forskellige medier.

Skyld og fejlagtige forestillinger:

Nogle børn, særligt yngre, har ofte en tilbøjelighed til at tro, at bestemte ting eller hændelser sker på grund af dem, noget de har gjort eller tænkt. De kan derfor let blive ramt af skyldfølelse eller fejlagtige forestillinger om, at ”hvis jeg bare havde…” eller ”det skete nok, fordi jeg ikke gjorde…” osv.

Genoplevelser/flashbacks:

Barnet kan i tiden efter det skete få flashbacks. Erindringerne vil ofte være meget livagtige og rumme detaljerede billeder af oplevelsen og medføre intense følelser. Bestemte lyde eller lugte, der kan minde om den voldsomme hændelse, kan være nok til, at de kropslige reaktioner udløses igen. Erindringerne er typisk knyttet til syns-, høre- og lugtesansen.

Tilbagetrækning:

Barnet kan få en undgåelsesadfærd, dvs. at barnet forsøger at undgå steder, begivenheder eller lignende, som kan minde om hændelsen. Barnet kan også trække sig ind i sig selv og virke fjern eller miste interessen for de aktiviteter, det plejer at nyde.

Udvikling:

Det kan hænde, at et barn der har været ude for en voldsom hændelse kan stå stille i sin udvikling for en tid eller agere som om, det var yngre.

Hvad kan du gøre for at hjælpe?

Dem, der bedst hjælper barnet i tiden umiddelbart efter, er de personer, som barnet har mest tillid til fx forældre, bedsteforældre, lærere eller venner.

Undersøgelser har vist, at børn ikke har gavn af psykologbehandling umiddelbart efter en voldsom hændelse, men har i stedet brug for støtte fra sit netværk. Børn er hurtige til at opfatte, når noget er galt, og derfor skal de ikke holdes udenfor.

Den information, som barnet skal have, må naturligvis være tilpasset barnets alder og evne til at reflektere. Ved at tie eller undlade at informere barnet, kan det bygge videre på egne fejlagtige fantasier og antagelser og måske opdigte nogle voldsomme forestillinger. Barnet har brug for en åben, sandfærdig og tilpasset information, også når sandheden er voldsom, ellers kan det opleves som et alvorligt tillidsbrud.

Den første hjælp

Lyt til barnet:

Lad barnet fortælle om det, der fylder. Det er vigtigt, at den voksne er opmærksom på at rumme barnets voldsomme følelser, gråd, vrede, protest, benægtelse og lign.

Disse følelser er barnets måde at beskytte sig mod den smertefulde viden på. Handler barnets fortælling om hændelsen, så hjælp barnet med at holde sig til faktaoplysninger.

Vær tålmodig:

Barnet er i en uvirkelig tilstand og kan i perioder være tavs, indesluttet og afvisende. Det betyder ikke, at barnet ikke har brug for dig.

Informer om fakta: 

Hjælp barnet med at få fakta på plads, tegn evt. en tidslinje sammen med barnet, hvis det er svært at få hold på det, der er hændt.

Vær en kilde til tryghed, omsorg og støtte:

Skab en tryg og rolig situation omkring barnet og vis varme og omsorg. Signalér, at barnet er passet på ved at tage hånd om de fysiske behov som eksempelvis at sørge for varme, mad og tryghed. Normaliser reaktionerne Et barn kan godt blive forskrækket over egne reaktioner. Hjælp barnet med at forstå, at dets reaktioner ikke er forkerte eller farlige.

Tiden derefter

Information:

Formidl eventuelle nye fakta om det skete til barnet. Afhængig af barnets alder er mange små snakke at foretrække frem for en lang. Sørg for, at informationen er alderstilpasset.

At lytte:

Lyt til barnets spørgsmål, besvar dem ærligt og accepter barnets følelser. Barnet skal gå fra en samtale med følelsen af, at det altid er okay at komme tilbage med et nyt spørgsmål. Findes der ingen svar, skal du være ærlig omkring dette. I barnets fortælling er det vigtigt at lytte efter, at barnet ikke har gjort fejlagtige forestillinger til en del af hændelsesforløbet.

Gode aktiviteter:

Hjælp barnet med at lave aktiviteter, der er positive og som barnet er glade for. Grin og glæde er i sig selv helende kræfter. Barnet søger måske selv internet, musik eller fysiske aktiviteter, som kan adsprede tankerne.

Sædvanlige rutiner:

Oprethold hverdagsrutinerne omkring måltider, sengetider og andre daglige rutiner, idet rutinerne bringer en sammenhæng i barnets liv og giver tryghed.

Giv tid:

Selvom barnet ser ud til at have bearbejdet hændelsen og er kommet videre, kan forskellige reaktioner og tanker knyttet til hændelsen periodisk opleves at dukke op igen. Barnet skal mærke, at det er naturligt, at det hændte bearbejdes i bidder, og at det derfor igen fylder i hverdagen.

Særligt for unge:

Giv den unge ideer til, hvordan man kan tale med vennerne om hændelsen, tanker og reaktioner knyttet hertil. Det er en god ide at forberede sin teenager, da vennerelationer ofte er meget vigtige i den alder. Nogle vil gerne bearbejde sammen med andre, mens det dog også er normalt at bearbejde for sig selv.

Egen omsorg:

Det kan være hårdt at hjælpe et barn, der har været ude for en voldsom hændelse. Det er vigtigt, du også passer på dig selv ved at holde fast i dine egne hverdagsrutiner (arbejde, madlavning osv.). Hvis du har brug for det, kan det være en god ide at tale med andre voksne i dit netværk.

Hvornår kan der være brug for yderligere hjælp?

Langt de fleste børn kommer igennem voldsomme oplevelser og tab med støtte fra deres nærmeste, i særlige tilfælde kan det dog være hensigtsmæssigt at få yderligere hjælp.

Det kan være i de tilfælde, hvor:

• Barnets efterreaktioner er stærke og vedvarende
• Barnet reagerer med kraftige selvbebrejdelser
• Barnet trækker sig fra venner og voksne
• Barnets væremåde ændres drastisk og vedvarende
• Barnet konstant grubler over det, der er sket

Hvor kan du finde hjælp?

• Ved akut behov: Psykiatrisk skadestue
• Egen læge
• Skoler kan søge rådgivning hos PPR
• Undersøg evt. om din forsikring eller sygesikring Danmark har nogle tilbud

Litteratur:

Til forældre og andre professionelle:

• Atle Dyregrov: Børn og traumer, Hans Reitzels forlag, 2011

Til læsning sammen med børn: Om sorg:

•  ”Væk og borte” af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak. Velegnet til læsning og samtale med børn i alderen 4-8 år
• ”For altid og aldrig mere” af Anne Vibeke Fleischer & Rikke Mølbak. Velegnet til læsning og samtale med børn i alderen 9-13 år. Tiden under og efter en alvorlig hændelse:'
• Booklets med illustrationer til forældre, børn 6-11 år samt 12-18 år kan findes på: www.børnogkriserpåhospitalet.dk/materiale